Casino Marienlyst

Drømmen om den store gevinst har vi alle. På Casino Marienlyst er der store chancer - også for at få en spændende aften fyldt med mange oplevelser.

Casino Marienlyst - Sådan er vi

Vi bestræber os på, at give dig en anderledes, personlig service og anerkendelse. Vi sætter en ære i at hjælpe og guide vore gæster - også dig som er førstegangsbesøgende. Vi er det lille hyggelige og intime kasino, med den nærværende service. 
Meningen er, at du skal føle dig rigtig godt tilpas fra det øjeblik du sætter foden indenfor hos os.
Vores veluddannede personale vil udover, at være garant for den personlige og gode service, også være din sikkerhed for, at alle procedure og standarder vil blive fulgt, samt at spillene vil blive afviklet ensartet og efter de højeste internationale standarder.
Vores altoverskyggende fokusområde er dig som gæst.
Derfor vil vi også meget gerne høre fra dig, hvad enten du har ris eller ros - info@casinomarienlyst.dk

Du er også velkommen

 

Første gang man besøger et kasino er ofte en mærkelig oplevelse.
Det kan være svært at finde ud af spillene, man vil ikke "dumme" sig og stille "tåbelige" spørgsmål og de fleste ting virker indforstået og kun for de indviede.

Sådan er det ikke hos os.
Vi ønsker, at et besøg hos os skal være en underholdende oplevelse. En oplevelse hvor det sociale og det spilrelaterede går hånd i hånd.
Tal endelig med dealeren, de vil hellere end gerne fortælle dig om spillene og give dig gode råd undervejs.

Danmarks ældste kasino

 

Casino Marienlyst er Danmarks ældste kasino. I 1902 gav Kronprins Frederik tilladelse til, at Marienlyst måtte åbne Danmarks første kasino med det traditionelle hestespil, som i en moderne udgave stadig spilles i kasinoet.

I dag tilbyder Casino Marienlyst,  der er et af nordeuropas smukkest placerede kasinoer,  en bred vifte af de klassiske kasinospil. Prøv lykken på blackjack, amerikansk roulette og vore spilleautomater eller nyd udsigten over Øresund fra vores pokerlounge.

Ønsker du at arrangere en uforglemmelig kasinooplevelse for venner eller kunder, åbner vi gerne kasinoet uden for normal åbningstid og arrangere et kasino-seminar med prøvespil.

 

 

Danmarks ældste kasino

 

I 1859 blev det oprindelige Marienlyst Kur- & Søbad bygget og det blev ofte besøgt af Europas konger og fyrster. I 1902 blev hotellet for lille, og det nuværende Hotel Marienlyst blev bygget.

Ved denne lejlighed gav landets kronprins, den senere Frederik VIII, Marienlyst tilladelse til at drive et kasino med kontante indsatser og gevinster, at flage med splitflag og at bruge kongekronen i sit bomærke.

Dengang som nu kan der spilles på det traditionelle hestevæddeløb, men siden 1990 hvor kasinoer generelt blev tilladt, kan der naturligvis også spilles på de populære spil som blackjack, amerikansk roulette, texas hold'em, omaha samt på spillemaskiner med indsatser og gevinster for enhver smag.

Dealerne

Ved hvert spillebord vil du møde én eller flere dealere, hvis opgave det er at sikre, at spillets regler nøje overholdes samt holde øje med indsatsen og udbetale gevinsterne. Har du spørgsmål til spillet, er du naturligvis velkommen til at henvende dig til dealeren, som med glæde vil hjælpe dig, og i øvrigt gør hvad han kan, for at dit ophold skal blive så behageligt som muligt.

Det er derfor kutyme - i overensstemmelse med praksis i alle større, internationale kasinoer - at vinderen giver dealeren en påskønnelse for hans arbejde. På roulettebordet er det kutyme, at vinderen - hvis hans tal kommer ud, og vinder indsatsen tilbage 35 gange - giver dealeren et beløb svarende til den oprindelige indsats, som drikkepenge.

I hvert spillebord er der en boks, hvori dealeren placerer drikkepengene. Alle medarbejdere, herunder også receptionister og det tekniske personale, bliver aflønnet af drikkepengene.