Blackjack på Casino Marienlyst

Blackjack, der også kaldes 21, er et af verdens bedst kendte og mest populære kortspil.

Kom så tæt på 21 som muligt

Blackjack kan minde om spillet ”21” og siges da også at stamme fra det franske spil ”vingt-et-un” (en-og-tyve) som i USA i begyndelsen af 1900-tallet udvikledes til det spil som i dag er at finde på kasinoer over hele verdenen: Blackjack.

Blackjack spilles med 6 sæt spillekort af 52 kort. Alle spillere spiller mod banken og formålet er at komme nærmere 21 end banken.

Es har værdien et eller elleve, billedkort værdien 10 og øvrige kort har den pålydende værdi.

Indsats fra 50 kr. - se bordskilt for min. og maks indsats for det aktuelle bord.

 

Blackjack regler

Alle spillere får tildelt 2 kort (kaldet: en hånd) og banken 1 kort. Herefter har spillerne, efter tur mulighed for at foretage et eller flere af følgende valg:

Stå – spilleren vælger at forsætte spillet med de to først tildelte kort uden at foretage sig yderligere

Ta’ kort – spilleren vælger at forsøge at forbedre sin hånd ved at tage’ yderligere et kort

Split – hvis spilleren har to kort af samme værdi kan han/hun vælge at dele de to kort i to separate hænder. Dette gøres ved at satse tilsvarende den oprindelige indsats ekstra. Herefter får spilleren et nyt andet kort og kan igen foretage et valg

Double – se afsnittet "any double"

E-BROCHURE - BLACKJACK

 

Blackjack regler

Når alle spillere har haft mulighed for at foretage deres valg, trækker dealeren kort til banken. Dette gøres efter fastsatte regler: Hvis banken har 16 eller under, trækkes yderligere et kort. Hvis banken har 17 eller derover, trækkes ikke yderligere kort
Herefter udbetales vindene indsatser 1:1, tabene indsatser fjernes og eventuelle blackjack kombinationer (bestående af Es og 10 eller Es og billedkort som de første to kort) betales 3:2. 
For hænder med samme total som bankens hånd går indsatsen tilbage til spilleren

E-BROCHURE - BlackJack

Any double

En spiller kan double indsatsen efter de første to kort er givet (når alle spillere har modtaget to kort, og dealeren ét kort).

Hvis spilleren som ”ejer” boksen ønsker at double, betyder det at alle spillere på samme boks også har muligheden for at double. Hvis boks ”ejeren” ikke ønsker at double, betyder det at ingen andre på samme boks kan double.

Hvis en spiller doubler, vil dealer kontrollere, at jetonerne bliver placeret inde i boksen ved siden af den oprindelige indsats og at beløbet er præcis det samme.

Hvis man ønsker at double, får man kun et kort. Hvis de kort er et Es vil det gælde for enten 1 eller 11, dog uden at den samlede score overstiger 21.

Surrender

Efter den indledende hånd (når alle spillere har modtaget to kort og dealeren ét kort) og før der bliver givet flere kort, vil spillerne få mulighed for ”surrender”. Dog ikke en mulighed, hvis dealeren har et ES.

Dealeren spørger om nogle ønsker at ”surrender” – inden spillet forsættes. Spilleren skal beslutte sig for om han/hun ønsker at ”surrender”. Hvis spilleren ønsker at ”surrender”, skal dette annonceres tydeligt til dealeren.

Hvis der er flere spillere på boksen, kan alle uafhængigt af andre vælge at ”surrender”. Hvis spilleren som ”ejer” boksen ønsker at ”surrender”, vil bagvedspilleren blive boks ejer i den givne hånd.

Hvis en spiller ønsker at ”surrender” vil dealeren tage halvdelen af indsatsen og spilleren beholder den sidste halvdel. Hvis alle på boksen ønsker at ”surrender” vil kortene blive fjernet.

Når alle har haft muligheden for at ”surrender”, vil dealer annoncere ”surrender er lukket” og spillet fortsætter.